rss feed blog search engine
 
Search rss blog search engine
 
helpnet.dk  
Released:  3/7/2008 4:55:44 AM
RSS Link:  http://www.helpnet.dk/feed/
Last View 7/8/2008 8:57:17 PM
Last Refresh 7/9/2008 6:06:37 AM
Page Views 292
Comments:  Read user comments (0)
Save It Add to Technorati Add to Del.icio.us Add to Furl Add to Yahoo My Web 2.0 Add to My MSN Add to Google Add to My Yahoo! helpnet.dk



Description:



Hvad er ÅOP og hvordan beregnes ÅOP?.. Undgå RKI registrering som dårlig betaler.. Lån og spar penge med billige boliglån.. Antallet af tvangsauktioner steget med op til 417%..


Contents:

Hvad er ÅOP og hvordan beregnes ÅOP?

ÅOP står for årlige omkostninger i procent. Det kaldes også for nøgletallet og bruges til at give et billede af hvad det koster at låne penge forskellige steder.

Du kan se ÅOP for en masse forskellige lånemuligheder i min oversigt over lån. Populære lånefirmaer som Green Credit og Pengeautomaten har ÅOP på hhv. 12,4% og 13,7% efter skat.

Beregning af ÅOP

ÅOP skal indeholder alle renter, gebyrer og administrationsomkostninger. Nogle lånefirmaer tilbyder lån med lave renter, men ofte tager de samtidigt meget høje gebyrer for næsten ingenting. På den måde prøver de at lokke folk til at låne penge af dem - uanset det faktisk ville være billigere for dig at låne pengene et andet sted med højere renter og lavere gebyrer.

Da ÅOP skal indeholde alle renter, gebyrer og administrationsomkostninger er det i modsætning til renten umuligt at bruge til at bondefange folk. ÅOP kan derfor bruges til nemt og hurtigt at sammenligne forskellige muligheder for lån, så du kan se hvor det er billigst at låne hvad du har brug for.

Jo højere ÅOP er des dyrere er det at låne. Dvs. at det gælder om at finde de steder hvor ÅOP er så lav som muligt. Jeg har som sagt lavet en oversigt over mulighederne for at låne penge, så du let og hurtigt kan se hvor ÅOP er lavest.

ÅOP og rentefrie lån

ÅOP kan også bruges til at gennemskue rentefri lån. Rentefrie lån er bestemt ikke gratis, da de er pålagt en masse gebyrer og administrationsomkostninger. Vha. ÅOP kan du se hvad det faktisk koster at tage et rentefrit lån ifht. et traditionelt lån med renter. Det er nemlig ikke nødvendigvis billigere at tage et rentefrit lån.




Undgå RKI registrering som dårlig betaler

Du kan risikere at komme i RKI hvis du ikke betaler afdragene på dine lån til tiden. Det er dog ikke noget der sker fra den ene dag til den anden, da lånefirmaerne er tvunget til at sende dig flere advarsler.

Hvis du holder op med at betale dine afdrag, så skal lånefirmaet sende dig tre skriftlige rykkere. I den sidste rykker skal de advare dig om inkasso og om at du vil blive registreret i RKI. Du kan først komme i RKI efter du har modtaget alle tre rykkere og sagen er blevet behandlet i civilretten eller fogedretten.

Lav en betalingsaftale

Antallet af rykkere giver dig mulighed at forsøge at undgå registrering i RKI. Lige så snart du modtager den første rykker, så bør du kontakte lånefirmaet og forsøge at finde en løsning sammen med dem. I mange tilfælde kan det nemlig lade sig gøre at lave en betalingsaftale, hvor du betaler lidt mindre hver måned og på den måde blive istand til at få lånet tilbagebetalt.

Det er selvfølgelig endnu bedre hvis du kontakter lånefirmaet før du modtager nogen rykkere. Du skal derfor ikke lade stå til, hvis du på forhånd kan se at du ikke kan betale næste måneds afdrag.

Det værste du kan gøre er at ignorere rykkerne, da det er den sikre vej til registrering i RKI. Hvis du først bliver registreret, så vil du være registreret som dårlig betaler og få meget svært ved at tage et nyt lån.

Hvis du bliver registreret i RKI

Efter en registrering i RKI er den eneste mulighed for at låne penge boliglån, hvor du stiller dit hus som sikkerhed for lånet. Den mulighed findes dog kun hvis du har en ejerbolig, så hvis du bor til leje vil du efter en registrering i RKI stå uden mulighed for at låne penge nogen som helst steder.




Lån og spar penge med billige boliglån

Boliglån logoHvis du har en ejerbolig, så har du mulighed for at spare rigtig mange penge når du tager et lån. De fleste online lån er uden sikkerhed, hvilket betyder at lånefirmaer har en større risiko for ikke at kunne få det udlånte beløb retur. Lånefirmaerne bliver derfor nødt til at kræve en højere rente for at tjene flere penge, så de kan undgå tab selvom nogle af deres lån aldrig bliver betalt tilbage.

Boliglån fungerer på en anden måde, da du her skal stille en sikkerhed i form af dit hus eller lejlighed. Lånefirmaet kan så tvinge dig til en tvangsauktion, hvis du ikke betaler dine afdrag til tiden. På den måde risikerer lånefirmaet meget mindre end hvis de havde lånt dig pengene uden sikkerhed. For dig betyder det, at du kan derfor låne penge til en meget lavere renter end normalt.

En meget lavere rente

Et af de billigste steder at låne penge uden sikkerhed er hos Green Credit. Her er renten omkring 13%, mens den hos andre lånefirmaer på internettet kan være helt op til 30% eller mere. Renten er tilgengæld kun omkring 7,5% hvis du tager et boliglån hos firmaet BoligLån.

Renten har meget stor betydning for hvad det koster at låne penge. Mange steder er der godtnok også gebyrer og lignende som skal betales, men det vigtigste er altid renten i sig selv.

Lån 100.000 og spar 69.600

Hvis vi prøver at se på hvad det koster at låne 100.000 kr, så kan vi se hvor utroligt mange penge du kan spare ved at tage et billigt boliglån fremfor et almindeligt online lån.

Hvis du vil betale lånet tilbage over 10 år, så vil du skulle betale 1572 kr om måneden hvis du låner pengene af Green Credit. Hvis du derimod låner pengene hos BoligLån, så skal du kun betale 992 kr om måneden i afdrag. Det betyder at du hver måned sparer 680 kr og at du i løbet af hele løbetiden på 10 år sparer i alt 69.600 kr!

Der er ingen tvivl om at du virkelig kan spare penge ved at tage et boliglån, men det er ikke den eneste fordel. En anden fordel er at du ofte kan betale pengene tilbage over meget længere tid end almindelige lån. Hos Green Credit er den maksimale løbetid 12 år, mens den hos BoligLån er helt op til 30 år.

Desuden er det ofte muligt at få et boliglån selvom du er registreret i RKI. Det er nærmest umuligt at tage et almindeligt online lån hvis du er registeret i RKI, mens det hos BoligLån ikke er nogen hindring.




Antallet af tvangsauktioner steget med op til 417%

Politiken skriver at flere og flere familier går på tvangsauktion. Det lyder jo dramatisk, men hvordan ser virkeligheden ud hvis det ikke drejer sig om at få solgt aviser (ikke at jeg er meget bedre selv, men som vi skal se senere er antallet af tvangsauktioner faktisk steget med op til 417% siden sidste år).

Jeg har prøvet at grave lidt hos Danmarks Statistik, der hver måned opgører antallet af tvangsauktioner i Danmark. På den måde har jeg fundet en masse data, som jeg har brugt til at lave nedenstående graf.

Tvangsauktioner, total
Antal tvangsauktioner i Danmark fra februar 1993 til april 2008

I min graf kan vi se følgende:

  • Antallet af tvangsauktioner er steget noget de sidste tre-fire måneder, hvilket tyder på en opbremsning i økonomien. Dvs. at vores nuværende højkonjunktur er ved at blive afløst af en lavkonjunktur.
  • Vi skal helt tilbage til marts 2005 før der sidst var lige så mange tvangsauktioner (202) som der var i april 2008. Fra april 2007 til april 2008 er det totale antal tvangsauktioner i Danmark steget med 79%.
  • Det nuværende antal af tvangsauktioner er stadig lavt i forhold til i starten af halvfemserne.

Politiken har derfor ret i at flere og flere familier går på tvangsauktion, men tilbage står så spørgsmålet om hvad det betyder for den typiske familien Danmark.

Hvad betyder tvangsauktionerne for dig og din økonomi

Hvis du går og overvejer at købe hus eller lejlighed, så kan du bruge antallet af tvangsauktioner til at håbe på yderligere prisfald på boligmarkedet. En opbremsning af økonomien betyder nemlig at flere og flere ikke har råd til at blive siddende i deres boliger, hvilket fører til købers marked. Dvs. at der er flere boliger til salg end der er købere til.

Hvis du tilgengæld overvejer at sælge din bolig, så skal du nok se at komme i gang. Du risikerer nemlig at priserne falder endnu mere i de kommende måneder.

Desværre er der ikke noget der er helt sikkert. Ingen ved hvorlænge vores højkonjunktur vil vare og om hvad der præcist vil ske med vores økonomi indefor de næste måneder og år. Personligt gætter jeg på at der snart kommer lavkonjunktur, men det er ikke sikkert alle er enige med mig.

Tvangsauktioner for ejerlejligheder og enfamiliehuse

Jeg synes det kunne være spændende at kigge på antallet af tvangsauktioner for ejerlejligheder og enfamiliehuse alene, da det nok er den slags boliger der interesserer de fleste af os. Igen har jeg allieret mig med Danmarks Statistik og fundet data til de to nedenstående grafer.

Tvangsauktioner, ejerlejligheder
Antal tvangsauktioner for ejerlejligheder i Danmark fra februar 1993 til april 2008

Tvangsauktioner, enfamiliehuse
Antal tvangsauktioner for enfamiliehuse i Danmark fra februar 1993 til april 2008

I de to grafer kan vi se, at antallet af tvangsauktioner for ejerlejligheder og enfamiliehuse følger tendensen for hele boligmarkedet. I begge tilfælde er der sket en stigning i antallet af tvangsauktioner indefor de sidste måneder.

Stigningen er dog væsentligt mere dramatisk for ejerlejligheder end den er for enfamiliehuse. Hvis vi sammenligner april 2008 med april 2007, så er der for ejerlejligheder sket en stigning på 417%, mens stigningen for enfamiliehuse er på 52%. For det total antal tvangsauktioner i Danmark er der som tidl. nævnt sket en stigning på 79% fra april 2007 til april 2008.




Sådan får du en nem og billig flytning

DukkehusDet kan hurtig blive en dyr omgang at flytte, medmindre du driver rovdrift på vennerne og invitere dem til at slæbe komfuret op på 4.sal.

Heldigvis er der penge at spare, hvis du går på jagt efter flyttetilbud på nettet. Der findes nemlig to hjemmesider, hvor du kan få forskellige flyttefirmaer til at byde på din flytning og så vælge det billigste tilbud.

De to hjemmesider er flyttetilbud.dk og flyttepriser.com. Begge sider fungerer på nogenlunde samme måde og der ingen grund til at nøjes med den ene af dem. Hvis du vil flytte så billigt som muligt, så skal du benytte begge hjemmesider (det kan jo være nogle af flyttefirmaerne kun arbejder sammen med den ene af hjemmesiderne).

Takket være flyttetilbud.dk er det lykkedes tv-programmet Rabatten at spare næsten 7.000 kr på en flytning, så det kan virkelig betale sig at bruge lidt tid på at beskrive din flytning på de to hjemmesider.

Uanset hvad, så er det dog altid dyrere at bruge professionelle flyttefolk fremfor at gøre det selv. Intet flyttefirma kan prismæssigt hamle op med dig, dine venner og en 3×34 til taxametertakst.

Jeg har selv flyttet for under 1000,- sammen med mine venner og en 3×34, men så skal der heller ikke være nogen tvivl om at det var en lørdag der gav lange arme og trætte ben.




Check dine lotto tal og gevinster automatisk med Lotto Checker

Uanset hvad man mener om Lotto, så er det svært at komme uden om. Et meget stor del af Danmarks befolkning spiller Lotto og det er da også svært at sige nej til chancen for at vinde den store gevinst.

Når man spiller Lotto, så får man dog hurtigt pip af at checke sine lotto tal. Det er møgbesværligt og det er alt for let at overse en række med rigtige tal. Jeg er sikker på, at der er mange der er gået glip af deres gevinster fordi de ikke har checket deres lotto tal ordentligt.

For at undgå at få pip har jeg lavet et program, hvor man hurtigt og let kan checke sine lotto tal og se om der er nogen gevinster.

Instruktioner

Mit program hedder Lotto Checker. Det fungerer ved at du først indtaster de tal du spiller på. Hvis du spiller på de samme tal hver uge, så kan du gemme dem fra gang til gang vha. knapperne “Gem 1/Hent 1″ og “Gem 2/Hent 2″.

Lotto Checker screenshot

Når du har indtastet dine tal, så skal du indtaste ugens vindertal og tillægstal. Herefter kan du trykke på knappen “Check” og se om du har vundet noget.

Lotto Checker screenshot

Mit program kan også generere rækker med tilfældige tal, hvis du ikke lige ved hvilke tal du skal vælge at spille på. For at få genereret nogle tilfældige tal skal du trykke på knappen “Tilfældige”.

Ansvarsfraskrivelse

For en god ordens skyld skal jeg lige sige, at Lotto Checker er et hobbyprojekt. Jeg kan ikke garantere at det er uden fejl og mangler, så du bør altid checke dine lotto tal på anden måde end blot vha. Lotto Checker. Hverken Helpnet.dk eller jeg selv kan holdes ansvarlig for mulige fejl og mangler og konsekvenserne deraf.

Helpnet.dk og jeg selv kan heller ikke holdes ansvarlig, hvis Lotto Checker får din computer til at brænde sammen, skaber ufred i hjemmet eller noget helt tredie. Din download og brug af Lotto Checker er ene og alene dit ansvar.

Download

Du kan downloade Lotto Checker her.

Hvis du finder nogle fejl eller har nogle gode ideer til Lotto Checker, så må du meget gerne skrive det i en kommentar herunder.




Tjen penge på at de danske boligpriser falder

Lille husLige nu er mange danske boligejere er i panik, da boligpriser endelig er begyndt at falde. Mange tænker på, at de ikke længere kan få det samme for huset, men det er den helt forkerte måde at tænke på.

Boligejerne burde istedet glæde sig over at boligpriserne falder. Der er nemlig en kæmpestor fordel ved faldet, som langt de fleste overser. En fordel som giver mulighed for at tjene masser af penge skattefrit.

Den kæmpestore fordel er, at det ikke kun er din egen bolig som er faldet i pris. Stort set enhver bolig på det danske boligmarked er faldet i pris og de er næsten allesammen faldet med nogenlunde samme antal procent.

Det ensartede fald i boligpriserne betyder, at en større og dyrere bolig er faldet mere i pris end en lille bolig. Det er derfor billigere at flytte i en større bolig nu end det var før boligpriserne begyndte at falde.

Et eksempel

Familien Jensen bor i et hus der kostede 2 millioner før boligpriserne begyndte at falde. Før boligpriserne begyndte at falde kostede det større hus de gerne vil flytte over i 4 millioner. Dvs. en difference på 2 millioner kr.

Hvis vi siger faldet i boligpriserne har været 15%, så er familien Jensens hus nu 1,7 millioner værd og det større hus 3,4 millioner værd. Det betyder at prisfaldet giver familien Jensen mulighed for at spare 300.000 kr, da difference nu pludselig kun er 1,7 millioner kr.

Gevinsten bliver endnu større hvis boligpriserne stiger igen. Hvis det større hus senere kan sælges for fx. 5 millioner, så har familien Jensen tjent 1,6 millioner ved at at købe efter boligpriserne faldt. 600.000 kr mere end hvis det havde købt det større hus før boligpriserne faldt.

Hvis man husker på ovenstående mulighederne for at tjene penge, så er det faktisk ret godt at de danske boligpriser er faldet.




Let skift af fagforening

Det er utrolig let at skifte fagforening. Samtidigt er der masser at penge at spare, så jeg kan slet ikke forstå at der ikke er flere der gør det i en fart. Som du kan se i min sammenligning af billige fagforeninger, så kan du spare flere hundrede kr hver måned.

Hvis du vil skifte til en billig fagforening, så kan din fremtidige fagforening sikkert hjælpe dig med at skifte. Fx. kan både Det Faglige Hus og Frie Funktionærer ordne alt det praktiske, hvis du melder dig ind hos dem. Job og Liv kræver at du selv ordner det praktiske.

De fleste fagforeninger har en udmeldelsesfrist og forskellige betingelser for udmeldelse. Det betyder at der går et stykke tid fra du melder dig ud til du faktisk kan skifte fagforening.

Jo hurtigere du skifter fagforening des flere penge sparer du. Du kan som sagt let spare flere hundrede kr hver måned hvis du skifter til en billig fagforening, så det er bare om at komme igang.

Hvis du vil vide mere om de enkelte fagforening, så har jeg skrevet lidt om dem:

  • Det Faglige Hus
  • Frie Funktionærer
  • Job og Liv



    • Sådan finder du den billigste fagforening

      Når du har besluttet dig for at skifte til en billigere fagforening, så skal du igang med at undersøge priser. Det kan du gøre ved at finde hver og hver eneste fagforening på nettet og derefter kontakte dem for at høre hvad det vil koste dig at være medlem.

      Du kan også blot se min sammenligning af billige fagforeninger og straks få et overblik over priserne hos de billigste fagforeninger.

      Inden du blot vælger den billigste fagforening, så skal du lige huske at overveje om den er den rigtige for dig. Der er forskel på hvad de forskellige fagforeninger kan og hvad du får ud af at være medlem.

      Jeg er selv medlem af Det Faglige Hus. Først og fremmest er det en af de billigste fagforeninger, men samtidigt fik jeg som medlem en gratis livsforsikring med i købet. En bonus som min gamle og væsentligt dyrere fagforening ikke kunne tilbyde.

      Det er ikke sikkert at Det Faglige Hus stadig tilbyder gratis livsforsikring, men prøv uanset hvad at undersøge hvad du får med i prisen (udover økonomisk sikring hvis du mister dit arbejde).




      Vælg en billig fagforening og spar penge hver måned

      De fleste danske lønmodtagere er medlem af en fagforening. Det er bestemt også en god ide at være medlem, så du og din familie er sikret hvis du pludselig mister dit arbejde.
      Hvis du er ligesom de fleste andre, så er du sikkert medlem af den samme fagforening som alle dine kollegaer. Det er en rigtig dårlig ide, der let kan koste dig adskillige tusinde kr hvert år :(

      Grunden til det er at der er meget stor forskel på hvad det koster at være medlem af en fagforening. Nogen steder koster det over tusind kr om måneden at være medlem, mens det andre steder kun koster nogle få hundrede kr. En forskel der virkelig kan løbe op, da fagforeningen jo skal betales hver eneste måned.

      Hvis du kan spare blot 300 kr om måneden på din fagforening, så sparer du over 100.000 kr i løbet af hele dit arbejdsliv. Der er derfor virkelig grund til at finde en billig fagforening så hurtigt som muligt.

      Jeg har lavet en sammenligning af de billige fagforeninger, så du let kan se hvor mange penge du kan spare hver måned.

      Inden du begynder at lede efter den billigste fagforening, så skal du lige huske at afklare om du har brug for særlig rådgivning eller lignende. De billige fagforeninger kan godt hjælpe dig med råd og vejledning, men det er ikke sikkert de ved lige så meget som den fagforening der typisk vælges af folk med dit fag.

      De fleste kan dog sikkert godt klare sig uden særlig rådgivning, så medmindre du er meget speciel kan du sikkert udmærket klare dig med en af de billige fagforeninger. De billige fagforeninger kan nemlig sagtens hjælpe dig med almindelige spørgsmål om løn, arbejdsløshed, arbejdsvilkår og lignende.

      Du skal selvfølgelig ikke vælge den første, den bedste billige fagforening. Tag et kik på min sammenligning af billige fagforeninger og vælg den der passer dig bedst.








      Home  
 


Link to us




RSS Feed of new blogs                                                   Home        Feed Map        Submit Feed      Link to Us       Contact