Contents:
Fødselsdag
Så bliver Celina og Elias snart 3 år og denne dag skal selvfølgelig fejres.
Så det vil glæde os at se venner og familie den 20. juli kl.12.00. til let frokost og lidt senere kagedame/mand.
Lad os vide om du/i ligger din/jeres vej forbi og fejrer denne dag med os, så sørger vi for sidde pladser til alle og godt vejr.
Renlige
Både Celina og Elias går nu ikke med ble mere og især Celina er god til selv at gå på WC.
Elias skal man være lidt efter da han ikke altid gider, men han tisser ikke i bukserne, han holder det bare længe hvis man ikke får ham hjulpet ud.
Celina vil helst sidde på WC alene uden ekstra bræt og det går også fint.
Elias vil helst stå op, men han kan ikke altid styre det.
I Legoland
Vi havde en fin tur til Legoland og børnene hyggede sig.
Den første dag prøvede vi en masse ting. Især togturerne var et hit og de nægtede at gå ud af vognene for de ville køre videre.
I lejligheden hvor vi overnattede sov Marlene, Celina og Elias i en seng, Melanie sov i rejsesengen og jeg sov alene. Vi var alle godt trætte.
Anden dag stod vi tidligt op og gik ind i Legoland da de åbnede. Der var mange mennesker, men vi fik alligevel prøvet de fleste ting vi ikke havde prøvet dagen før og vi stod i kø nogle få minutter hvert sted.
Især safariebilerne var et hit og Celina og Elias fik 3 ture, to af dem alene. Elias styrede og Celina mente at hun lige skulle stå op en enkelt gang også.
Senere skulle Celina og Elias prøve nogle el-biler hvor man skulle være 95 cm. høj. De stod forrest i køen, men alligevel fik nogle andre børn sneget sig foran så Elias måtte pænt vente.
Celina kørte fint ud i svinget, men så blev hun skubbet ud i kanten af en større dreng. Derefter kørte hun ind i kanten nogle gange, men ned ad langsiden gik det fint. Hun kørte i fuld fart, men glemte af dreje sig hun kørte frontalt ind i kanten og fløj fremad, men blev stoppet af vinduesrammen på bilen og slog ansigtet hårdt ind i den. Den var godt polstret så hun blev nok mere forskrækket af det end at det gjorde ondt, selvom det også må have gjort det.
Elias skulle ihvertfald ikke ud af køre i sådan en bil og da jeg ville løfte ham væk skreg han "vil ikke", men det var nu ikke fordi at vi skulle ud af køen, men fordi at han troede jeg ville løfte ham ud på bilen
Vi så et udendørs trylleshow og de sad alle 3 pænt og klappede og nød showet.
Sejlturen med i piratbugten troede vi var en sjov lille tur, men da vi sejlede ind i grotten og mørket med de høje lyde blev de alligevel lidt bange. Især Celina ville gerne ud igen, men det gik ok alligevel og ingen begyndte at græde.
Efter middagstid var vi inde og se et show med en klovn og det syntes de alle var sjovt. Elias sad og grinede højt, men han blev dog forskrækket da (tøj) papegøjen bed klovnen i fingerne og det syntes han ikke var særligt sjovt. Man må ikke bide mente han!
Tidligt eftermiddag var de blevet godt trætte og vi bestemte os for at køre hjem. Både Melanie og Celina faldt i søvn i klapvognen og de sov begge indtil vi holdt hjemme igen.
Melanie blev godt sur da hun så at vi var hjemme og ikke var i Legoland mere.
Elias glæder sig
Elias er begyndt at glæde sig og har svært ved at sove.
Først var det deres "fødselsdag" som de holdt i dagplejen. Han kunne ikke sove aftenen før og han var spændt flere dage inden.
Nu er det så turen til Legoland han glæder sig til. Han så noget om det i TV og var helt væk og her til aften græd han og hulkede noget om Legoland.
:-)
Melanie vil på potten hver morgen
Hver morgen når hun står op skal hun ud på potten og det har hun villet de sidste par uger.
Nogle tisser hun andre gange ikke.
Hun vil også gerne på potten i løbet af dagen. "Puha" siger hun og går derud og sætter sig i et par sekunder. Et par gange har hun lavet, men hun laver det for det meste kort tid efter i bleen.
Celina tæt på at gå uden ble
De sidste 1-2 uger i dagplejen har hun kun tisset og lavet på wc (ikke på potten). Herhjemme klarer hun sig også nogenlunde selvom der engang imellem sker små uheld.
Elias gider ikke middagslur
Elias har i de sidste par uge ikke altid sovet middagslur for det gider han ikke. I dagplejen gør han det vist for det meste, men herhjemme i weekenden gider han ikke.
Han klarer sig også fint uden, dog ikke når han ikke er helt rask.
Elias og Celina gider ikke
De gider ingenting af det vi siger.
Især Elias er slem. Så bliver han sur og råber: ARRRHHHH
Celina begynder istedet for at græde og skabe sig.
Celina fik set masser af Anna & Lotte
Celina havde haft ondt i halsen igår og hun var derfor hjemme idag.
Hun fik set en masse fredagsbio med Anna & Lotte og var ude og handle sammen med mor og var i super humør.
Melanie bander
Elias har lært Melanie at sige "for fanden da": Ban-da. Når hun siger det får hun at vide at både Elias og Celina at det må man ikke sige!
Hun synes så bare at det er endnu sjovere.
Når noget ikke vil som hun vil have det til, siger hun Ban-da!